Job som salgsassistent

Vi har travlt hos Construx Danmark, og vi søger derfor endnu en dygtig medarbejder til vores interne salgsteam i Hadsund.  

Er du vild med lækkert værktøj, har du passion for godt håndværk, og er du i besiddelse af et godt købmandsgen? Så er du måske vores nye kollega.

Produktrådgivere hos Constux

Jobbet

Din primære arbejdsopgave bliver produktrådgivning og ekspedition af den professionelle flisemurer, dygtige selvbyggere og flisebutikker. Du servicerer vores kunder i telefonen, på mail, via sociale medier samt fysisk på vores lokalitet i Hadsund. 

En stor del af vores salgs- og markedsføring sker online. Derfor opretter, vedligeholder og optimerer du produktbeskrivelserne på vores webshops. 

Afhængig af dine kompetencer og interesser er andre opgaver en mulighed.

Vi er et hold og hjælper altid hinanden, selvom arbejdsfordeling i virksomheden er ganske klar. 

Ligesom dig har vi en seriøs tilgang til arbejdet og en uformel omgangstone, hvor humoren fylder en del.    

Kvalifikationer

Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle områderne. Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og støtte.

Det vigtigste er din passion og din indstilling. 

Hvad tilbyder vi dig?

Hvem er vi?

En virksomhed i vækst og udvikling (Børsen Gazelle x 4 på seks år).

Construx er en mindre handelsvirksomhed, som er specialiseret i værktøj, maskiner og tilbehør til arbejdet med keramiske fliser. 

Vi er 4 kollegaer, som har base i Hadsund. 

Construx er dansk samarbejdspartner og importør for flere store og velkendte globale brands, som f.eks. Raimondi, Montolit og Profilitec.

Produkterne afsætter vi via forhandlere (B2B) og vores to webshops (B2C) murerbutikken.dk og afslutningsprofiler.dk .

Ansøg om jobbet

Stillingen skal gerne besættes i løbet af september 2022, men vi venter gerne på den helt rette person.

Vil du vide mere, så ring til os på 98 57 19 98?

Kan du se dig selv i jobbet, så send en ansøgning til Palle Brandt på pbn@construx.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.